kabaler.dk

Edderkopkabale regler

Edderkopkabale spilles normalt med to sæt kort. Kabalen er meget udfordrende, og både dygtighed og held er nødvendigt, hvis kabalen skal gå op. Målet med kabalen er at sortere alle kortene i farver fra konge til es.

Bordet
Bordet er delt op i tre områder. Bunken findes i øverste venstre hjørne og kortene fra Bunken kan både spilles ind i Byggestabler eftersom spillet går frem. De ti Byggestabler er centralt placeret på bordet, og i starten af kabalen lægges kortene ud, således at der er fire stabler med seks kort og seks stabler med fem kort. Det øverste kort i hver stabel ligger med billedsiden op, medens resten af kortene ligger med billedsiden ned. Øverst til højre findes de otte Elimineringsbunker – Elimineringsbunkerne er i starten af spillet tomme og som kabalen lægges, kan Elimineringsbunkerne fyldes op, når der i Byggestablerne er bygget hele sekvenser fra konge til es i samme kulør.

Kabaleregler
I Byggestablerne kan der bygges i nedadgående sekvens uanset kortenes farve. Det forreste kort i hver Byggestabel, samt sekvenser af kort i samme farve, kan flyttes til de andre stabler. Hvis der ikke er nogen kort i en Byggestabel, kan ethvert frit kort eller fri sekvens i samme kulør flyttes til stablen. Når der ikke længere er mulighed for at bygge videre i Byggestablerne, spilles der ét kort fra Bunken ud i hver Byggestabel. Bemærk, at der ikke må være nogen Byggestabler uden kort, når der spilles kort ud fra Bunken. Når der er bygget en hel sekvens af kort i samme farve fra konge til es elimineres den fra spilles. Kabalen er gået op, når alle kortene er sorteret i sekvenser af samme kulør fra konge til es, og dermed elimineret fra spillet.

Kabalestrategi
Forsøg at få bygget så mange sekvenser i samme farve som muligt, og forsøg at bygge så mange sekvenser som muligt, inden der spilles nye kort ind fra bunken. Begynd altid at bygge sekvenser i samme kulør, og derefter sekvenser med kort af så høj værdi som muligt. Forsøg også at skabe Byggestabler uden kort. Disse er vigtige, når kortene skal sorteres i sekvenser af samme kulør. Generelt er dette en kabale, hvor det er en stor fordel at bruge fortrydelsesmuligheden for at afprøve forskellige veje til at finde den bedste vej frem.

Læg kabale...

Kan du lide at lægge kabale? Hvis du synes om en kabale som Edderkopkabale, så er alle vores andre spil i kategorien kabale sikkert også noget for dig.