kabaler.dk

Bruger du mobilen? Prøv vores nye Android app!
God 7-kabale App Android

Napoleon regler

Læg kabalen online nu:
Napoleon kabale online - Gratis Napoleon kortspil - Freecell på nettet
.

Napoleon kabale er en relativt moderne kabale, der ser ud til at være blevet populær gennem dens inklusion i forskellige computeres styresystemer. Kabaen kendes også ved dens engelske navn, Freecell. I modsætning til de fleste kabaler, er der næsten ingen held involveret i forhold til om en kabale går op. Med den rette strategi vil mere end 99% af alle spil gå op. Målet med kabalen er at samle alle kortene i de fire Grundbunker.

Bordet
Bordet er delt op i tre områder. De Frie celler findes i øverste venstre side af bordet. I en Fri celle kan der ligge eet kort ad gangen. De otte Byggestabler er centralt placeret på bordet, og i starten af kabalen lægges kortene ud, således at der er fire byggestabler med hver syv kort, og fire byggestabler med hver seks kort, alle med billedsiden op. Øverst findes de fire Grundbunker – Grundbunkerne er i starten af spillet tomme og som kabalen lægges bygges kortene op i hver af de fire farver fra es til konge.

Kabaleregler
Byg Grundbunkerne op i farver fra es til konge. I Byggestablerne kan der bygges nedad med skiftende farve, og kun et kort kan flyttes ad gangen. Ethvert frit kort kan lægges i de Frie celler, og i hver Fri celle kan der bare ligge ét kort ad gangen. Hvis der ikke er nogen kort i en byggestabel, kan ethvert frit kort flyttes til stablen. Når alle kortene er samlet i de fire Grundbunker er kabalen gået op.

Kabalestrategi
Forsøg at bygge længere sekvenser af kort og forsøg at få tomme byggestabler så tidligt som muligt, og du vil være godt på vej til at vinde næsten hver eneste Napoleon kabale du lægger.

Læg kabale...

Kan du lide at lægge kabale? Hvis du synes om en kabale som Napoleon, så er alle vores andre spil i kategorien kabale sikkert også noget for dig.